Kreds 52 - en del af Danmarks Lærerforening

Psykologbistand

Har du brug for psykologbistand? Nogle arbejdssituationer kan være så belastende, at der er brug for professionel støtte. Som medlem af Danmarks Lærerforening har du adgang til gratis psykologhjælp i særlige tilfælde.

Psykologbistand – når arbejdslivet slider

Du kan komme i en situation, hvor arbejdslivet bliver psykisk belastende – fx ved længerevarende konflikter, alvorlige arbejdsmiljøproblemer eller langvarig stress.

Som medlem af Danmarks Lærerforening har du mulighed for at få op til fem gratis samtaler med en psykolog, hvis situationen skyldes forhold på arbejdet. Det gælder også, hvis du er ledig.

 

Hvornår kan du få psykologhjælp?
Du kan f.eks. få psykologbistand, hvis der er tale om:

  • Belastninger som følge af arbejdsmiljø eller samarbejdsproblemer

  • Udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø
  • Stress, udbrændthed eller krisereaktioner

  • Konflikter med kolleger, ledelse eller forældre

  • Større belastninger i forbindelse med organisatoriske ændringer

  • Andre psykiske reaktioner knyttet til dit arbejdsliv

 

Sådan får du hjælp

 

Kontakt Holbæk Lærerkreds
Du kan altid henvende dig til os, hvis du har brug for en samtale om din situation. Vi hjælper dig med at vurdere dine muligheder og vejleder om det videre forløb – herunder psykologhjælp.

 

Book en rådgivningssamtale online
Du kan også selv booke en telefonisk rådgivningssamtale med en konsulent i Danmarks Lærerforening via Min Side på dlf.org. 

 

Rådgivningssamtalen varer 45 minutter og foregår over telefonen. Du bliver ringet op på det valgte tidspunkt. Når du booker, skriver du kort, hvad henvendelsen drejer sig om. Samtalen er fortrolig, og du modtager en bekræftelse pr. mail.

 

📌 Find bookingløsningen under "Min Side" → Rådgivningssamtale. 

 

 

Selvbetjening

Læs mere hos Danmarks Lærerforening

Få mere at vide om psykologbistand og psykisk arbejdsmiljø her: