Om foreningen
Læs om Holbæk Lærerkreds.
Holbæk Lærerkreds
Holbæk Lærerkreds er kreds 52 i Danmarks Lærerforening. Vi har godt 600 erhvervsaktive medlemmer og mere end 250 pensionerede medlemmer.
Vores medlemsgruppe omfatter lærere, børnehaveklasseledere, vejledere, konsulenter og psykologer, som arbejder under overenskomst med Danmarks Lærerforening.
Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert forår. Her vælges kredsstyrelsen, som står for den daglige ledelse og sikrer, at medlemmernes interesser bliver varetaget fagligt og politisk.
Hvad er vigtigt i kredsen?
I Holbæk Lærerkreds arbejder vi for at sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår, faglig støtte og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på at være tæt på arbejdspladserne og have en tydelig stemme i den lokale skolepolitik.
Vi har særligt fokus på trivsel, fællesskab, faglighed og på at styrke medlemmernes mulighed for at lykkes i deres arbejde.
Vi skal kunne lykkes for at kunne trives – og vi lykkes bedst i fællesskab.
Foreningens vedtægter
Vedtægterne for Holbæk Lærerkreds er i øjeblikket ved at blive revideret.
Du vil meget snart kunne læse vores vedtægter her